De nye ejendomskategoriseringer kan få store konsekvenser for Danmarks natur og biodiversitet 

De nye ejendomskategoriseringer har stor betydning for størrelsen af ejendomsejernes grundskyld, som i mange tilfælde vil blive mangedoblet. Flere naturorganisationer og eksperter har udtalt, at det kan skade naturen, da ejere muligvis vil være nødsaget til at sælge dele af- eller hele deres grund. Natur kan derfor gå tabt. 

Pernille Cauchi er en af de ejendomsejere, som er blevet vurderet til at blive ejerbolig. Foto: Oskar Hammer Sylvestersen

Af Cecilie Hemmingsen og Oskar Hammer Sylvestersen

Forestil dig at have boet på din drømmegrund i 20 år. En grund langt fra accelerationssamfundet og en hektisk hverdag, hvor tiden går så langsomt, at du husker at sætte pris på alle de små ting. En grund hvor de utallige træer næsten dækker den blå forårshimmel, og hvor fårene bræger, ræven lusker rundt og bierne sværmer om blomsterne.

Forestil dig alt det. Og forestil dig så at stå til – måske – at miste det hele. Det er virkeligheden for 65-årige Pernille Cauchi.

“Det er virkelig, virkelig dumt”

I et landbrug lidt udenfor landsbyen Svebølle på Vestsjælland bor Pernille Cauchi. Her har hun boet siden 2003. I dag er hun pensioneret og får tiden til at gå med at drive et lille Bed and Breakfast. Men hun er også en af de tusindvis af ejendomsejere, som i løbet af den sidste måned har fået besked om, at deres ejendom står til at blive omkategoriseret til ejerbolig af Vurderingsstyrelsen. Pernille Cauchis ejendom har altid været kategoriseret som en landbrugsejendom. Både i hele den tid, hun har ejet den. Men også før. Det betyder først og fremmest, at Pernille Cauchis grundskyld nu bliver mere end fire gange så høj. Og det kan have store konsekvenser for hendes fremtid. 

“Det kan i sidste ende betyde, at jeg slet ikke har råd til at bo her, og må sælge det. Men så er jeg nødt til at sælge det til en pris, der er lavere end det, jeg hidtil har kunnet, fordi det bliver dyrt for de nye beboere. Hvis grundskylden stiger til 50.000 om året, så skal man regne det oven i det lån, man skal ud og have for at købe stedet”, fortæller Pernille Cauchi. 

Eventuelle nye ejere skal også betale den høje grundskyld. Medmindre ejendommen bliver solgt til en landmand, der stadig har den lave grundskyld på sin landbrugsejendom. Der er dog en frygt for, at landmanden vil fjerne den vilde natur for at lave konventionelt landbrug på grunden.

“Hvis store landbrug går ind og opkøber naturejendomme, som det ser ud lige nu, så er det her samfundsmæssigt og miljømæssigt fuldstændig katastrofalt”, fortæller hun.

Et andet kritikpunkt er, at de kriterier, som Vurderingsstyrelsen bruger til at kategorisere ejendommene, vægter alt for højt, hvorvidt der er produktion på grunden:

“Jeg synes, de tvinger os, der bare gerne vil have naturområde, til at lave drift på det. Og det er virkelig, virkelig dumt i disse tider, hvor vi skal have mere natur i Danmark”, siger Pernille Cauchi.

Pernille Cauchis grund er rig på natur og dyr. Hun har både bier og fårene Dolly P. og Tintin. Foto: Oskar Hammer Sylvestersen

”Det er helt åbenlyst urimeligt”

I Dansk Skovforening mener de også, at de nye ejendomskategoriseringer er problematiske:

”Det er problematisk, fordi man har valgt at bruge nogle kriterier, som gør, at særligt mindre skovejere, som har udlagt deres arealer til natur, bliver ramt hårdt og hurtigt kan risikere at ende i en ejerboligkategori”, forklarer Tanja Blindbæk Olsen, erhvervspolitisk chef ved Dansk Skovforening.

Samtidigt med, at mindre skovejere nu rammes hårdt af de nye ejendomskategoriseringer, har regeringen en målsætning om 250.000 hektar nyplantet skov i 2040. Og det efterlader måske stof til eftertanke. 

Inde på SKATs hjemmeside går ét grundlæggende kriterium igen, når man kigger på reglerne vedrørende skov- og landbrugsejendomme. Nemlig at en sådan grund skal have produktionspotentiale eller, at der skal foregå decideret produktion, før det kan klassificeres som én af de grunde, der skal betale en lavere grundskyld. Det grønne bidrag trumfer ikke:

”Man burde have vægtet arealer med natur og urørt skov på lige fod med dem, som har drift på arealerne”, uddyber hun.

Ifølge hende er tilfældet med de nye ejendomskategoriseringer nemlig et godt eksempel på en slags politisk skævvridning. Regeringen efterspørger mere natur og biodiversitet, men sørger ikke for at tilgodese ejerne af mindre naturområder. Konsekvensen heraf kan i værste fald blive, at ejeren ikke længere har råd til grunden og må sælge den til nogle, der måske ikke har de samme grønne ambitioner:

”De løser en opgave. Så skal ejeren da ikke straffes ved, at man kommer og siger, at de nu skal betale en langt højere skat. Det er helt åbenlyst urimeligt”, siger Tanja Blindbæk Olsen.

Når løsninger skaber problemer

For at kunne forstå problematikken skal vi tilbage til 2017, hvor Folketinget vedtog, at Ejendomsvurderingsloven skulle opdateres og blive mere retvisende. Opdateringen kom på bagkanten af en række skandaler og kortlægninger af SKATs massive problemer med ejendomsvurderinger hidtil. En af skandalerne var blandt andre i 2013, hvor Rigsrevisionen kunne slå fast, at op mod 75% af ejendomsvurderingerne var forkerte. Med den nye Ejendomsvurderingslov blev det også bestemt, at Vurderingsstyrelsen skulle opdele alle landets ejendomme i de fire kategorier; Ejerbolig, Skovejendom, Landbrugsejendom og Erhversejendom. De kriterier, som Vurderingsstyrelsen skulle bruge til at vurdere ejendommene, var ikke politisk bestemte. Det var derimod nogle, som forvaltningen selv skulle komme op med. 

Det bringer os frem til i dag, hvor Vurderingsstyrelsen er blevet klar med de nye ejendomskategoriseringer. I disse dage får 22.000 ejendomme nu, ligesom Pernille Cauchi, besked om, at de er vurderet til at skifte kategori. Heraf er omkring 15.000 af ejendommene vurderet til at skulle skifte fra skov- eller landbrugsejendom til ejerbolig. Denne ændring i kategori vil højst sandsynligt betyde en mangedobling af den grundskyld, som ejendomsejerne skal betale. 

Det forurenende landbrug favoriseres 

Det, som både forskere, organisationer og naturejere frygter, er, at en masse mennesker vil være nødsaget til at sælge dele af- eller hele deres grund som konsekvens af de nye ejendomskategoriseringer og den mangedoblede grundskyld. Det kan i mange tilfælde betyde, at en grund med vild natur og biodiversitet for øje vil blive solgt til en større landmand, som måske fjerner alt natur på grunden.

Denne frygt deler Knud N. Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening:

“De nye ejendomskategoriseringer er klart noget, der kan få betydning for både fuglelivet og biodiversiteten. Man gør det dyrere at have natur på sin ejendom, og skatten stiger, fordi man ændrer kategoriseringen. Og nogle vælger derfor at sælge dele af deres ejendom til en lokal landmand, der ikke skal betale den samme skat. Det kan betyde, at landmanden fælder træer og sælger dem til flisproduktion. Eller at man opdyrker græsarealer for at gøre dem til kornmarker eller lignende. Så det er helt klart en uheldig udvikling”, fortæller Knud N. Flensted.

En anden, der også frygter ejendomskategoriseringernes mulige negative effekt på naturen, er Rita Merete Buttenschøn, Seniorrådgiver i Skov, natur og biomasse ved Københavns Universitet. Hun har dog svært ved at forudsige, hvor stor effekten vil være:

“Jeg kan ikke sige præcis, hvor stor en negativ effekt, det vil have, men der forsvinder altid nogle værdier, hvis man stopper en drift, hvor man har udviklet en dynamisk natur. Så det har en negativ effekt, for så forsvinder arter og planter til fordel for mere ensartet vegetation.” 

Rita Merete Buttenschøn understreger også, at de små naturejendomme er vigtige for naturen:

“De små ejendomme med natur har stor værdi. Her har man ikke traditionel skovdrift, hvor man fælder træer. Så her har træerne større mulighed for at vokse sig vilde og skabe biodiversitet.”

Pernille Cauchi får stor glæde af at have naturen tæt på. Foto: Oskar Hammer Sylvestersen 

Skatterabat bør kræve forskningsmæssig evidens

Selvom meget tyder på, at det kan få naturmæssige konsekvenser, hvis folk ikke har råd til at drive naturområder, skal man dog have in mente, at ikke alle de omkategoriserede grunde rent faktisk fungerede som et biodiversitetsmæssigt bidrag. Det betyder altså, at man så kan være blevet kategoriseret som enten skov- eller landbrugsejendom, uden rigtig at bidrage med noget samfundsmæssigt, og så alligevel slippe afsted med at betale en langt lavere grundskyld. Det finder Daniel Müller Pedersen, som selv ejer et nedlagt landbrug, problematisk:

“Der burde være et princip i, at vi politisk gerne vil nogle ting i Danmark. Omkring at vi gerne vil fremme naturen. Men det skal også bare være i overensstemmelse med, at man faktisk fremmer biodiversiteten”, siger han.

Daniel mener, at der er et fairnessprincip i at give skatterabat til dem, der løser en samfundsmæssig opgave. Han mener dog, at det hidtil har været for nemt at ende i en af de respektive kategorier skov- eller landbrugsejendom, og dermed få skatterabat:

“Hvis man skal have lov til at få en ‘skatterabat’ ved, at man fremmer biodiversiteten, jamen så skal der også være noget faktuelt bagved”, uddyber han.

Selv, betaler han samme grundskyld som hovedparten af danskerne, da hans nedlagte landbrug er kategoriseret som ejerbolig. Og det er han fint tilfreds med, da hans grund ikke er et biodiversitetesmæssigt bidrag. Imidlertid mener han, at man ved vurderingen af en ejendom fremtidigt bør have nogle klare retningslinjer, der skal tydeliggøre, om man er en ejendom, der bidrager til biodiversiteten - eller ej. Det kunne ifølge Daniel være en eventuel løsning på problemet.

Ny aftale er ikke nødvendigvis redningen

Efter stor kritik fra flere sider, kunne skatteminister, Jeppe Bruss, onsdag d. 5 maj præsentere en ny aftale, som opdaterede overgangsordningen og skabte en ny kategori for naturejendomme. Tidligere var der mulighed for at bruge overgangsordningen, hvor de skov- og landbrugsejendomme, der skifter kategori til ejerbolig, kunne betale den samme lave grundskyld, så længe man bor i boligen. Men med reglerne hidtil var det ikke tilladt at bygge om uden at falde ud af overgangsordningen. Med den nye overgangsordning er det både tilladt at bygge om og sælge dele af sin jord.

Men for foreningen Landbrugsret, der er oprettet af små landbrugsejere på baggrund af de nye ejendomskategoriersinger, gør den nye overgangsordning ingen forskel: 

“Man får lov til at køre i en overgangsordning, men når man skal sælge, så ved køber godt, at der kommer en kæmpe stor skatteregning bagefter, så det betyder, at det ejendomsværditab, vi i forvejen bliver påført, stadigvæk er uændret. De kommer stadigvæk til at stjæle fra os, da vores små landbrug bliver forholdsvis meget mindre værd end de store landbrug..”, fortæller Lisa Poulsen, bestyrelsesmedlem og intiativtager af foreningen Landbrugsret, og fortsætter:

“Og så vil han (Skatteministeren, red) have os til at køre i en overgangsordning. Hvem har lyst til at være stavnsbundet på den måde. Det bliver et bureaukratisk mareridt. Det bliver noget med, at de sætter sig ned, og så laver de nogle regler, hvor man tænker ‘hvor herre bevares for en spændetrøje, vi bliver sat ind i’. Det eneste, vi ønsker, er, at landbrugsjord bliver landbrugsjord. Slut. Punktum. Finale.”

Den anden del af aftalen, hvor det blev bestemt, at der skal skabes en ny kategori for naturejendomme, er Lisa Poulsen hellere ikke begejstret for. Generelt om hele ejendomskategoriseringssagen slår hun fast:

“Det er helt hul i hovedet det her, vi er simpelthen målløse over, man kan lave noget, der er så dumt. De skal bare droppe det. De skal indrømme, at det var en fuser, også skal de droppe det.“

Vi har forelagt Vurderingsstyrelsen kritikken fremsat i vores artikel. De har ikke ønsket at kommentere, men har henvist til deres pressemeddelelser.